Jordens fremtid

Denne artikel beskriver en fremtidig begivenhed Denne artikel eller sektion handler om planlagt eller forventet fremtidig begivenhed. Der kan forekomme spekulativ information, og indholdet kan ændres dramatisk når begivenheden nærmer sig og mere information bliver tilgængelig.

Denne artikel bør gennemlæses af en person med fagkendskab for at sikre den faglige korrekthed.
      – de mange fagudtryk, antagelser, ræsonnementer og tidsangivelser – (se evt. 'huskeliste')

Jordens biologiske og geologiske fremtid kan ekstrapoleres ud fra anslåede langtidsvirkninger af flere forhold, herunder kemiske forhold på jordoverfladen, hastigheden for afkøling af Jordens indre, forskellige forhold vedrørende tyngderelationer med andre objekter i solsystemet og en stigning i Solens lysstyrke. En usikker faktor i denne ekstrapolering er bedømmelsen af indflydelsen af den af mennesket introducerede teknologi, 'klimateknik' eller geoengineering^[2], der kan vise sig at forårsage betydelige ændringer på planeten.^[3][4] Menneskelig aktivitet er involveret i den sjette store eller holocæne massedød^[5][6], og virkningerne kan vare i op til fem millioner år.^[7] Hvis teknologi viser sig at udrydde menneskeheden, kan Jorden derefter muligvis gradvist vende tilbage til et langsommere evolutionært tempo, der kun beror på langvarige naturlige processer.^[8][9]

Over tidsintervaller på flere hundrede millioner år kan tilfældige astronomiske begivenheder udgøre en global risiko for biosfæren, hvilket kan resultere i masseuddøen. Det kunne være indslag af kometer eller asteroider eller en stor stjerneeksplosion, en supernova, inden for en radius fra Solen på ca. 100 lysår. Andre store geologiske begivenheder er mere forudsigelige. Milankovićteorien forudsiger, at Jorden vil fortsætte med at gennemgå istider i det mindste indtil den kvartære glaciation ophører. Disse perioder er forårsaget af variationer i excentricitet, aksehældning og præcession af Jordens bane.^[10] Som en del af den igangværende superkontinentcyklus vil pladetektonik sandsynligvis resultere i et superkontinent om 250-350 millioner år. På et tidspunkt inden for de næste 1,5-4,5 milliarder år kan Jordens aksiale hældning begynde at gennemgå kaotiske variationer med ændringer i den aksiale hældning på op til 90°.^[11]

Solens lysstyrke vil støt stige, hvilket resulterer i en stigning i den solstråling, der når Jorden (en: 'solar irradiance'). Det vil resultere i en højere forvitringsrate af silikatmineral, hvilket vil medføre et fald i niveauet af kuldioxid i atmosfæren. I løbet af de næste ca. 600 millioner år vil niveauet for kuldioxid falde til under det niveau, der er nødvendigt for at opretholde planters kulstoffiksering ved fotosyntese ('C3 fiksering', se kulstofkredsløb, stofskiftevej). Nogle planter bruger 'C4-kulstoffikseringsmetoden', hvilket giver dem mulighed for at eksistere ved kuldioxidkoncentrationer helt ned til 10 ppm, milliontedele. Den langsigtede tendens er dog, at plantelivet uddør og dermed også næsten alt dyreliv, da planter indgår som producent i fødekæden på Jorden.^[12]

Om ca. en milliard år vil sollysets styrke være omkring 10% højere end i øjeblikket. Det vil gøre atmosfæren til et 'fugtigt drivhus' og resultere i en 'løbsk' fordampning af verdenshavene ved positiv tilbagekobling. Som en sandsynlig konsekvens vil pladetektonikken ophøre^{[note 1]} og med den hele kulstofkredsløbet.^[13] Efter denne begivenhed – om ca. 2-3 milliarder år – kan Jordens magnetiske dynamo ophøre, hvilket får magnetosfæren til at henfalde og fører til et accelereret tab af flygtige stoffer, 'volatiler', fra den ydre atmosfære, exosfæren. Om fire milliarder år vil stigningen i Jordens overfladetemperatur forårsage en løbsk drivhuseffekt, der opvarmer overfladen nok til at smelte den. På det tidspunkt vil alt liv på Jorden blive udryddet.^[14][15] Den mest sandsynlige skæbne for Jorden er at den bliver opslugt af Solen om ca. 7,5 milliarder år, efter at stjernen er blevet en rød kæmpe og har udvidet sig ud over Jordens nuværende bane.

1. ^ Fodnotefejl: Ugyldigt <ref>-tag; ingen tekst er angivet for referencer med navnet apj418
2. ^ Fodnotefejl: Ugyldigt <ref>-tag; ingen tekst er angivet for referencer med navnet aree25_245
3. ^ Fodnotefejl: Ugyldigt <ref>-tag; ingen tekst er angivet for referencer med navnet Mooney
4. ^ Fodnotefejl: Ugyldigt <ref>-tag; ingen tekst er angivet for referencer med navnet pnas104_31
5. ^ Fodnotefejl: Ugyldigt <ref>-tag; ingen tekst er angivet for referencer med navnet pnas98_1
6. ^ Myers 2000, s. 63–70.
7. ^ Reaka-Kudla, Wilson & Wilson 1997, s. 132–33.
8. ^ Fodnotefejl: Ugyldigt <ref>-tag; ingen tekst er angivet for referencer med navnet bostrom2002
9. ^ Fodnotefejl: Ugyldigt <ref>-tag; ingen tekst er angivet for referencer med navnet geo2_3_113
10. ^ Fodnotefejl: Ugyldigt <ref>-tag; ingen tekst er angivet for referencer med navnet cc79
11. ^ Fodnotefejl: Ugyldigt <ref>-tag; ingen tekst er angivet for referencer med navnet aaa318
12. ^ Fodnotefejl: Ugyldigt <ref>-tag; ingen tekst er angivet for referencer med navnet mj2012
13. ^ Fodnotefejl: Ugyldigt <ref>-tag; ingen tekst er angivet for referencer med navnet lunine09
14. ^ Ward & Brownlee 2003, s. 142.
15. ^ Fishbaugh et al. 2007, s. 114.

Fodnotefejl: <ref>-tags eksisterer for en gruppe betegnet "note", men der blev ikke fundet et tilsvarende {{reflist|group="note"}}, eller et afsluttende </ref>-tag mangler